Benny og børneteatret
I løbet af 1960'erne opstod der et frodigt miljø omkring børneteatret. Skuespillere og pædagoger afprøvede nye former for dramatik for børn. Det første af disse alternative teatre var ”Jytte Abildstrøms Teater”, senere kom ”Det lille Teater” til, og i 1968 opstod ”Comedievognen”, der spillede i børnehaver, skoler og på biblioteker. Grundlæggeren var Benny E. Andersen, der også var medlem af redaktionen af Unge Pædagoger. For ham var teater for børn noget meget seriøst. I Unge Pædagoger skrev han blandt andet: ”For de fleste forældre står børneteatret som underholdning i lighed med børne-TV og biografer. For aktive børneteaterfolk, der kommer fra skuespillerside eller fra anden side, står det som et spændende og herhjemme uudnyttet oplevelsesfelt.
Benny E. Andersen var meget elskelig og meget distræt. Engang kom han til at skrive en hel artikel, efter at farvebåndet i skrivemaskinen var løbet ud. Han mente dog, at artiklen kunne læses alligevel, idet hvert slag på tasterne havde efterladt et aftryk af det pågældende bogstav i papiret, så ”hvis man holder det skråt op mod lyset, kan man godt se, hvad der står”, sagde han. På trykkeriet ville de dog ikke acceptere den læsemetode. Sætterne kunne ikke se andet end et hvidt stykke papir, så den artikel blev aldrig trykt. Benny E. Andersen tog afslaget pænt. Han var uimodståelig og aldeles ikke-aggressiv. Man kunne ikke andet ned at holde af den mand.
Fra kapitlet Benny og børneteatret i Klassens frække elev,Unge Pædagogers Danmarkshistorie fortalt af Egon Clausen, Gyldendal 2017