Benny E. Andersen

Elisabeth Groot skriver i "Folk og Musik" 2005

 

Benny E. Andersen - 70 år med folk og musik
af Elisabeth Groot

“Kan vi ikke få lov at fryse lidt. Bare 5 minutter.” Sådan sagde Benny midt i danseteaterprojektet “Min mormor kunne flyve”
med folkemusik og moderne ballet i 1992. At fryse betyder i teatersproget at holde et billede fast et øjeblik inden man går videre.
Benny var musiker i forestillingen og midt i den ret hårde arbejdsproces smed han med disse ord lige pludselig sækkepiben på key-boardet og fortsatte: “Jeg har overhovedet intet imod at eksperimentere, men kan vi ikke lige fa lov at føle at musikken fungerer lidt bare 5 minutter inden vi laver den om?”


Det er et af de utallige billeder der har ætset sig ind i historien om Benny E. Andersen og hans musik, og lige meget hvilket billede, der hentes frem, er der en vrimmel af folk og et væld af musik omkring ham. Opvokset i Blågårdsgade pa Nørrebro med en syngende mor, skillingsviser, 50’ernes blues og jazz og skæve gamle sofaer, hvorpå der sov lidt af hvert, har både folk og musik  formet hans liv, og selv har han, og hans musik, været med til at forme mange forskellige begivenheder og liv. Han har været og er stadig en aktiv og betydelig del af folkemusikken i Danmark.

 

Comedievognen
Sidst i tresserne starter han sammen med en del andre foretagsomme et af Danmarks første turnerende børneteatre Comedievognen. Samtidig laver han en del freelance arbejde for Danmarks Radio, bl.a. en del børnefjernsyn. Måske er der
 stadig nogen, der husker ørehængere som Ib og Agger, I Zoolo lo lo lo logisk have, God morgen sol og Nu er det, nu er det jul jul
jul, ja nu er det endelig jul. Comedievognen får senere en afdeling i Jylland, i Holstebro børneteater, som består af Benny, der også arbejder som seminarielærer der. Han slår sig ned en spytklat fra Folkemusikhuset i Hogager, og da han i 1972 skal lave børnenes julekalender for DR, bliver det med nogle af spillemændene fra Hogager.


Folkemusikhusene
Samarbejdet med Spillemændene og Folkemusikhuset udvider sig til et samarbejde med hans mor, Gudrun Mikkelsen. Gennem mange år laver de sammen et omfangsrigt arbejde med levende folkeminder, der får folk i alle aldre til at synge og spille rundt omkring i hele landet. Folkemusikhuset i Hogager udgiver i 1982 Bedstemors Breve, og i 1988 udgiver Folkemusikhusets Forlag, Albertslund, Når et menneske vælter. Bennys vej forsætter til Albertslund, hvor han sammen med mange andre mennesker lever og laver Albertslund Folkemusikhus. Både årene i Hogager og årene i Albertslund sætter et kraftigt aftryk pa den nye folkemusikbevægelse. Der bliver samlet ind og spillet op, lavet teaterprojekter, undervisningprojekter, højskolekurser og politiske
aktioner, og Benny er med i det hele.

 

Broby Gl. Skole
I 1982 flytter Benny med en flok fra Albertslund til Broby og er med til at starte folkekulturværkstedet Broby Gamle Skole.
Han møder på et tidspunkt Gæve Gerd og efter 10 år i Broby, flytter han til kollektivet Holte Molte, hvor han bl.a. sætter godt skub i Holte Balladegruppe. Efter en hjerneblødning i ‘95 danser og spiller hans sigrask, og nu begynder han at spille sin musik ind og lave ny. En del cd’er det blevet til.

 

Byrådsmedlem
Den seneste gode historie er, at han ved sidste kommunalvalg stillede op for SF i Søllerød. Der var ingen, der troede, at SF havde nogen som helst chance for at kome ind, inklusive Benny selv, men han sad og spillede pa gaden med gode venner, og da alle de andre partier var så kedelige, stemte folk på SF, for dem var der da idet mindste lidt gang i, og nu sidder Benny i byrådet i
Søllerød. Og deraf kan man så lære, at hvis man vil blive noget ved politikken så skal man spille folkemusik.
Se det er en rigtig historie.
I dag kan man beskrive Bennys virke som “story telling”, teambuilding, livsfortællinger og bruge mange andre fornemme ord, men Benny siger bare, at han spiller et par melodier. Og så går han i gang og inden længe har han involveret alle tilstedeværende, uanset om de er 3 eller 81. Pa mange mader har han været forud for sin tid. Han har navigeret i kaos som få og lavet praktisk pædagogik og vidensdeling længe før det blev til modeord. Inspireret af Folkemusikhuset i Hogagers idé om levende forskning har han udviklet sin egen metode. Han har spillet og fået folk til at spille, han har fortaltog fået folk til at fortælle og til at male og synge og danse og rabe og leve. Og hele vejen har han på samme tid bade eksperimenteret og holdt fast.

Og tak for det Benny. Mange, mange tak og lykke til.
Vi fryser lige billedet en gang til og lader det stå lidt.